Forside
-Opdagelse og opbygning
Læg en besked i
gæstebogen |
Opdagelsen
af Pluto - Planetens opbygning
| I 1996 fik man det første detaljerede billede af Plutos overflade. Billedet viste 12 store
lyse og mørke områder. De lyse områder, som også omfatter is, er sikkert frosset
nitrogen. Pluto er det mest kontrastrige objekt i solsystemet, efter Iapetus. At finde
årsagen til disse kontraster, er et af hovedmålene med den foreslåede Pluto Ekspres
mission. Plutos sammensætning er ukendt, men dens densitet (omkring 2 g/cm3)
indikerer, at den kan bestå af cirka 70% sten og 30% vand-is, som Triton. De lyse dele
af overfladen, ser ud til at være dækket af frossen nitrogen med små mængder fast
metan og carbonmonoxid (CO). Sammensætningen af de mørke områder er ukendt,
men de kan skyldes gammelt organisk materiale, eller fotokemiske reaktioner
forårsaget af kosmisk stråling. |
 |
Forskere ved ikke meget om Pluto, fordi den er så langt væk. Plutos diameter er
mindre end en femtedel af Jordens. Pluto er mindre end syv af Solsystemets måner:
Månen, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Titan og Triton. Man ved ikke præcis hvor meget dens dimeter er på, men man mener den er ca. 2306 km. Plutos overflade er et af de koldeste steder i vores
Solsystem. Det meste af planeten er dækket af frosset gas, og den har en tynd
atmosfære. Fordi Plutos vægtfylde er lav, tror forskerne at Pluto mest består af is.
Pluto har endnu ikke været besøgt af et rumfartøj, ligesom planeterne. Selv Hubble
rum-teleskopet kan kun skelne de allerstørste formationer på overfladen. |
| I 1905 fandt en amerikansk astronom ud af at en ukendt planet berørte Neptuns
kredsløb. I 1915 forudsagde han placeringen af en ny planet, og begyndte at søge efter
den fra sit observatorium. Han brugte et teleskop til at fotografere et stykke af
himmelen, hvor han mente, han kunne finde planeten. Han døde i 1916, uden at finde
noget. I 1929 brugte en anden astronom et mere kraftfuldt teleskop, til at fotografere
himmelen. I 1930 fandt man Pluto på tre fotografier. Efter opdagelsen af Pluto blev
det hurtigt fastslået, at Pluto var alt for lille til at forårsage afvigelserne i de andre
planeters baner. Eftersøgningen af Planet X (den tiende planet) fortsatte, men intet
blev fundet. Afvigelserne forsvinder, hvis Neptuns masse beregnes ud fra data fra
Voyager 2. I 1978 opdagede astronomerne at Pluto havde en måne, og de kaldte den
Charon. I dag har man fundet endnu 2 måner omkring Pluto. |
 |
|