Solsystemet

Solen er centrum i vores solsystem, og indeholder over 99% af stoffet i solsystemet. Planeterne kredser om Solen i rækkefølgen Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og dværgplaneten Pluto. De fire inderste planeter Merkur, Venus, Jorden og Mars, består hovedsageligt af sten, mens de fire yderste Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, mest består af gas. Pluto består også af sten. Mellem Mars og Jupiter ligger et asteroidebælte, og efter Neptun ligger Kuiper-bæltet. Merkur er kun 58 mio. km. fra Solen i gennemsnit, mens Pluto er omkring 6 mia. km. fra Solen. Aller yderst ligger Oortskyen.

De fleste planeter, og også nogle af dværgplaneterne og asteroiderne, har måner. Nogle af de yderste planeters måner mener man kan stamme fra Kuiper-bæltet, hvor de er blevet forstyrret af planeternes tyngdekraft, og er gået i kredsløb om en af planeterne. De fire gasplaneter har også alle ringe. De består af is og støvpartikler, der omcirkler planeten som et fladt bælte.

Mellem Mars og Jupiter ligger et asteroidebælte. Det er et fladt bælte der består af en masse mindre objekter. Det største objekt her kaldes Ceres, og tilhører kategorien dværgplaneter. Den er 933 km. i diameter. De andre objekter er både asteroider (større sten, men som er mindre end dværgplaneterne) og meteorider (mindre sten). Der er en lang afstand mellem Mars og Jupiter, og nogle undrer sig over at asteroidebæltet, som ligger her, aldrig har klumpet sig sammen til en planet. Måske har det engang været en planet, som er blevet smadret af en meteor. Asteroiderne i bæltet ligger for langt fra planeterne til at blive opslugt af deres tyngdekraft.

Efter Neptuns bane ligger Kuiperbæltet (udtales kaiper). Det er et fladt bælte der består af en masse asteroider, meteorider og kometkerner. Det er også i dette bælte dværgplaneterne Pluto og Eris kredser. Bæltet begynder i 4,5 mia. kms. afstand fra Solen, og ender i en afstand af 15 mia. km. Alle objekterne som kredser efter Neptuns bane, kaldes også trans-neptunske objekter. Bæltet ligger for langt væk til at blive opslugt af planeternes tyngdekraft.

Aller yderst i vores solsystem ligger Oort-skyen. Den omringer vores solsystem som en kugleformet sky. Den ligger i en afstand fra Solen på 7,5 bill. km. (50.000 AE) til 15 bill. km. (100.000 AE), så Oort-skyen ender faktisk først knap halvvejs ud til de nærmeste stjerner. Den består af kometkerner. Kometkernerne består af is, gas og støv, og er nogle af de ældste objekter i vores solsystem. Det er dem der nogle gange bliver sendt i et aflangt kredsløb om Solen, pga. en anden stjernes tyngdekraft. I nærheden af Solen fordamper de, og ses som kometer på vores himmel.

Det er altså alt det der kredser om vores sol, der tilsammen udgør vores solsystem. Solen, og altså hele solsystemet, kredser om et sort hul i midten af vores egen galakse, Mælkevejen. Galaksen består af 200-300 mia. stjerner. Stjernerne er sole, ligesom vores egen sol, hvor nogle er større og nogle er mindre. Stjernerne har formentlig deres helt eget solsystem, ligesom vi har. Man har allerede opdaget en masse planeter i kredsløb om andre stjerner end Solen. De kaldes exoplaneter og er svære at opdage, da de er meget langt væk.