Forside
-Rotation og kredsløb
|
Månens
rotation og kredsløb
 |
Månen er objektet nærmest Jorden. Den er også det tydeligste objekt set fra Jorden.
Når man ser Månen fra Jorden med det blotte øje, ligner den en glat kugle med mørke
og lyse områder. Med en kikkert eller et lille teleskop, kan man se Månen på samme
måde som Galileo, en italiensk forsker, første gang så den i 1600-tallet. Månen
udgiver ikke selv lys. Grunden til den lyser er, at den reflekterer lys fra Solen. Nogle
nætter ligner månen en skinnende sølvkugle, og andre gange ligner den en tynd
lysende skive. Det er fordi Jorden skygger for Solen, så månen ikke bliver oplyst fra
alle sider. Det kaldes faser. Når man ser Månen her fra Jorden ser den ud til at være
hvid, men hvis man stod på Månen ville man kunne se den faktisk er brunlig. |
| Månen har bevæget sig en omgang om Jorden ca. hver 27 1/3 dag. Middel-afstanden
mellem Månen og Jorden er 384.403 km. En raket-rejse fra Jorden til Månen og
tilbage igen, tager ca. 6 døgn. |
| Jorden er ikke den eneste planet med en måne. Jupiter har 63 kendte måner, Saturn
har 60, Uranus 27, Neptun 13, Pluto 3 og Mars 2. Af alle de måner er Jordens den sjette største. |
| Månen har altid den samme side vendt mod Jorden. Det er fordi Månen ikke er
kuglerund, men buler en lille smule ud i den ene side, den der vender mod Jorden.
Månen har sikkert roteret engang, men er med tiden langsomt blevet bremset af
Jordens tyngdekraft, for til sidst at stå stille i forhold til Jorden, fordi Jordens
tyngdekraft altid vil trække mest i Månens største punkt, og Månens egen tyngdekraft
også er stærkest her. |
 |
Månen fjerner sig fra Jorden med 2-4 cm. om året. Det skyldes to ting. Den ene er
tidevandet. Vandet søger mod Månen da det tiltrækkes af dens tyngdekraft. Men
samtidig gør Jordens hurtigere rotation at tidevandet hele tiden skubbes frem, og
derfor hele tiden er lidt foran Månen. Tidevandet tiltrækker også Månen, som så hives
længere ud i sin bane om Jorden, og dermed hele tiden forøger den en smule. Den
anden grund er at Jorden roterer langsommere og langsommere om sig selv, og derfor
hele tiden får en svagere tyngdekraft. Den langsommere rotation skyldes at Jorden
hele tiden gnider mod tidevandet, fordi det holdes tilbage af Månen. Når der er
halvmåne vil tidevandet være lavt, og det kaldes nipflod. Når der er fuld - og nymåne
er tidevandet højt, og kaldes springflod. Det skyldes at ved fuld - og nymåne står
Jorden, Solen og Månen på lige linie, og Solens og Månens tyngdekraft tilsammen
vil så forstærke effekten af tidevandet. Hvis det er kraftigt stormvejr samtidig med
der er tidevand, vil det forstærke effekten yderligere, og det kaldes stormflod. |
 |
Selvom Månen altid vender den samme side mod Jorden, vil man nogle gange kunne
se lidt mere af dens ene halvdel end af den anden. Månens kredsløb er ikke
kuglerundt men elliptisk. Jo længere Månen er fra Jorden, desto langsommere vil den
blive, og vil så komme bagud i sin rotation, og det gør at den vender lidt mere af sin
venstre (vestlige) side mod Jorden, end den højre. Omvendt vil den også, når den
kommer nærmere Jorden, blive hurtigere og komme foran i sin rotation, og vende lidt mere af sin
højre (østlige) side mod Jorden. Set fra Jorden, over længere tid, kan det se ud som om at Månen
rokker. Dette fænomen kaldes Månens librationer. Fordi Månen er rund kan man ikke
se 50% af den på en gang, men kun 41%. Men gennem dens omløb om Jorden vil
man ialt kunne se 59% af den, på grund af librationerne. Der er altså 41% af Månen
der aldrig vil kunne ses fra Jorden. |
|