Forside

Planeterne Solen, Månen

Merkur

Venus
-Liv på Venus
-Rotation og kredsløb
-Overflade og opbygning
-Atmosfære og temperatur
-Fakta

Jorden
Mars
Jupiter
Saturn
Uranus
Neptun

Solen
Månen

Dværgplaneterne

Gasplaneternes måner/ringe

Fakta om planeterne

Universet

Astro-Quiz

Ordforklaring

Læg en besked i gæstebogen

Liv på Venus - Planetens fortid


Venus er kendt som Jordens tvilling fordi de to planeter på mange måder minder om hinanden. Deres klippemateriale består stort set af det samme, selv om de har meget forskellige overflader. Venus diameter er omkring 644 kilometer mindre end Jordens. Ingen anden planet kommer så tæt på Jorden, som Venus gør. Man mener at Jorden og Venus blev skabt af den samme støvsky, og at det er afstanden til Solen der gør forskellen på om der er liv eller ej. Venus ligger 28% tættere på Solen, end Jorden gør.



Tidligere mente forskerne der kunne være liv på Venus. I 1600-tallet mente en astronom at det røde lysskær fra Venus natside, måtte stamme fra storbyer. I dag mener man stadig der er en mulighed for liv på Venus, men så er det højst sandsynligt mikroorganismer, som måske kan eksistere 60 km. oppe i atmosfæren, hvor temperaturen ligger mellem 50-70 grader. Her findes også vand i form af hydrerede svovlforbindelser. Man kender mikrober fra svovlpøle på Jorden, der lever under mere ekstreme forhold. Men da planetens atmosfære ikke indeholder ilt, må eventuelle mikroorganismer leve af noget andet. Nogle forskere mener at der findes bakterier på Venus, som omdanner visse gasarter, præcis som det skete på Jorden lige da livet var opstået. Ved hjælp af radarscanninger har man fundet partikler i atmosfæren, der lige præcis har samme størrelse som mikroorganismer på Jorden, derudover ligner de ikke noget andet vi kender.


Vulkan på Venus

Venus klippemateriale består stort set af det samme som Jordens (samme mængder af kuldioxid, kvælstof og andre kemiske stoffer). Stort set alt Jordens kuldioxid og kvælstof er bundet til klippematerialet, men på Venus findes det også i store mængder i atmosfæren. Det kan blandt andet være med til at forklare den store temperaturforskel, der er på de to planeter. Man ved ikke helt hvorfor det samme ikke skete på Jorden. Man mener at Venus engang har lignet Jorden. Regnen vaskede kuldioxid og svovl ud af atmosfæren, på både Venus og Jorden, og derfor har liv kunnet opstå og brede sig på Venus, ligesom på Jorden. Senere blev Venus varmere, så det er muligt at livet har søgt op i den noget koldere atmosfære. Det tyder på, at Venus og Jorden har haft samme mængde vand for 4,5 mia. år siden. Men Solen begyndte at afgive mere varme. Dengang skinnede den 30% mindre end i dag. Det medførte at vandet på Venus fordampede. Det skete også på Jorden, men på Venus fortsatte processen. Vandet steg op i atmosfæren, og her virkede det som en drivhusgas. Der efter forsvandt det næsten fuldstændigt.


I dag indeholder Venus kun en hundredetusindedel af den mængde vand, som Jorden gør. Hvis alt Venus vand blev fortættet på overfladen, ville det kun være et par centimeter dybt. På Venus regner vandet ikke tilbage til overfladen. Pga. atmosfærens turbulens føres vandet meget højt op i atmosfæren. Der oppe splitter Solens ultraviolette stråling vandet i ilt og brint. Disse grundstoffer blæses væk af solvinden, og ud i universet. Dette kunne ikke ske i ligeså høj grad på Jorden, fordi Jorden har et magnetfelt og et ozonlag. De beskytter mod solvinden og Solens stråler. Jordens magnetfelt skabes af dens indre, flydende jernkerne. Sandsynligvis har Venus en lignende jernkerne, og derfor undrer det astronomerne, at den ikke også har et magnetfelt. Som Venus vand forsvandt ud i rummet, ændrede planetens tektoniske aktivitet sig. Det manglende vand gjorde mineralet olivin mere stift. Olivin udgør 50% af de tektoniske plader, på både Venus og Jorden. Da Venus blev mere fast, kunne den ikke langsomt komme af med sin varme som Jorden. I stedet fungerer Venus som en trykkoger, og det tyder på at den sidste eksplosion skete for ca. en halv mia. år siden. Hele planetoverfladen smeltede, og blev gendannet på en gang.